Genterapi
Genterapi er en behandling, hvor man forsøger at behandle sygdom ved at arbejde med kroppens gener.
Genterapi: behandling med kroppens egne byggesten
Genterapi er en behandling, hvor man ændrer, tilfører eller regulerer genetisk materiale for at behandle sygdom. Det er ikke kun arvelige sygdomme, der kan behandles på denne måde — også visse kræftformer og kroniske sygdomme behandles i dag med genterapi.
Gener kan beskrives som kroppens små opskrifter, der fortæller cellerne, hvordan de skal fungere. Hvis der er fejl i en opskrift, kan det føre til sygdom. Med genterapi forsøger man for eksempel at give kroppen en ny og fungerende opskrift eller hjælpe cellerne til at gøre det, de ikke selv kan.
Genterapier virker på forskellige måder
Nogle erstatter et gen, der ikke fungerer. Andre slukker for et gen, der gør skade. Atter andre redigerer kroppens egne gener eller udstyrer celler med nye egenskaber.
Et vigtigt regulatorisk princip
Hvis en behandling både involverer celler eller væv og genetisk modifikation, klassificeres den altid som genterapi. Det gælder for eksempel CAR-T-behandlinger, hvor patientens egne immunceller ændres genetisk i laboratoriet.
Sikkerhed og kontrol
Genterapi kan have langvarig virkning, potentielt livsvarig, fordi behandlingen ofte permanent ændrer den måde, celler fungerer på. Det er en af grundene til, at udvikling, godkendelse og opfølgning kræver stor faglig og regulatorisk opmærksomhed.
Der skal være kontrol med hele behandlingskæden: det genetiske materiale, metoden hvorpå det genetiske materiale kommer ind i cellerne, fremstillingen, kvaliteten, sikkerheden og den kliniske opfølgning.
For nogle genterapier følger man patienterne i lang tid efter behandlingen. Det handler både om at se, hvor længe effekten varer, og om at opdage eventuelle bivirkninger over tid.
To måder at give genterapi
Genterapi kan udføres på to forskellige måder, afhængigt af om behandlingen sker i eller uden for kroppen.
In vivo-genterapi: Gives direkte til patienten. Det genetiske materiale føres ind i kroppen, for eksempel som en infusion i blodet eller som en injektion i et bestemt væv.
Ex vivo-genterapi: Foregår uden for kroppen. Man tager først celler ud af patienten (eller en donor), ændrer dem genetisk i laboratoriet og giver dem derefter tilbage til patienten.
For at få genetisk materiale ind i cellerne bruger man ofte en vektor. En vektor er en slags transportsystem. Det kan for eksempel være en virus, der er ændret, så den ikke giver sygdom, men stadig kan levere genetisk materiale ind i cellerne.
Eksempler på genterapi
Genterapi er allerede en del af flere behandlinger i Danmark. Her kan du se eksempler på, hvordan gener kan bruges til at behandle sygdom.
Genterapi kan hjælpe ved arveligt synstab (RPE65)
Nogle sjældne, arvelige sygdomme i nethinden kan give gradvist synstab. Hos nogle patienter skyldes sygdommen mutationer i RPE65-genet, og hvis der stadig er nok fungerende celler tilbage i nethinden, kan genterapi i nogle tilfælde være en mulighed.
Behandlingen gives som en injektion direkte under nethinden, hvor man tilfører en fungerende kopi af genet til cellerne i øjet. Målet er ikke at give “nyt, normalt syn”, men at bevare den funktionelle synsevne – for eksempel evnen til at orientere sig og bevæge sig i svag belysning..
Et eksempel er Luxturna (voretigene neparvovec), som kan bruges til denne patientgruppe, når kriterierne er opfyldt. Medicinrådet har anbefalet Luxturna til mulig standardbehandling til patienter med arvelig RPE65-relateret nethindedystrofi.
Kilde: Voretigene neparvovec (Luxturna) - Synstab som følge af arvelig RPE65-relateret nethinde dystrofi
Genterapi kan bremse alvorlig muskelsvækkelse
Spinal muskelatrofi (SMA) er en alvorlig, arvelig sygdom, hvor nervecellerne, der styrer musklerne, svækkes. Det kan føre til muskelsvækkelse og i svære tilfælde gøre det svært at bevæge sig, synke og trække vejret.
Med genterapi kan man i nogle tilfælde tilføre kroppen en fungerende kopi af SMN1-genet, så kroppen kan danne det protein, som nervecellerne har brug for. Det kan hos nogle patienter betyde, at sygdomsudviklingen bremses. I studier har behandlingen også reduceret behovet for permanent respiratorstøtte.
Et eksempel er Zolgensma (onasemnogene abeparvovec), som er godkendt i EU til bestemte patienter med 5q SMA og mutationer i SMN1-genet. Zolgensma indgår i Medicinrådets lægemiddelanbefaling til børn med SMA type 1 og præsymptomatiske spædbørn.
Behandling kan mindske blødninger ved hæmofili B
Hæmofili B er en arvelig blødersygdom, hvor kroppen har for lidt af proteinen faktor IX, som er nødvendigt for, at blodet kan størkne. Når kroppen mangler faktor IX, kan blødninger derfor vare længere og være sværere at stoppe.
Her kan genterapi få levercellerne til selv at danne mere faktor IX. Behandlingen gives én gang som en infusion. For nogle patienter kan det betyde færre blødninger og potentielt nedsætte behov for regelmæssige faktor IX infusioner. Der kan dog gå nogle uger, før effekten viser sig, og resultaterne kan variere fra patient til patient.
Hemgenix (etranacogene dezaparvovec) er godkendt til voksne med svær eller moderat svær hæmofili B.. Medicinrådet har anbefalet Hemgenix til voksne patienter med blødersygdommen hæmofili B (medfødt faktor IX-mangel) i svær og moderat svær grad.
CAR-T-behandlinger - eksempler på genmanipuleret celleterapi
Når patientens egne immunceller bruges mod kræft
CAR-T bruges til visse former for blodkræft. Behandlingen går ud på at bruge patientens egne immunceller til at bekæmpe kræften.
Først tager man nogle immunceller ud af patientens blod. I laboratoriet ændrer man cellerne, så de bedre kan genkende kræftceller. Derefter får patienten cellerne tilbage i kroppen.
De ændrede immunceller kan nu finde og angribe de kræftceller, de er rettet imod. CAR-T er en særlig type behandling, fordi den både bygger på celler og gener. Den består af levende immunceller fra patienten selv. Derfor er det en celleterapi. Samtidig ændres cellerne genetisk i laboratoriet, så de får en ny evne: De kan genkende og angribe bestemte kræftceller. Derfor regnes CAR-T også som genterapi.
Behandlingen fremstilles individuelt ud fra patientens egne hvide blodlegemer.
Eksempler er Yescarta (axicabtagene ciloleucel), Kymriah (tisagenlecleucel), Breyanzi (lisocabtagene maraleucel) og Carvykti (ciltacabtagene autoleucel), som anvendes til forskellige typer blodkræft (leukæmi (B-ALL), nogle typer B-celle lymfom samt knoglemarvskræft (myelomatose). Alle CAR-T behandlingerne er anbefalet af Medicinrådet til udvalgte indikationer.Behandlingen gives på specialiserede afdelinger, fordi den kan give kraftige reaktioner fra immunsystemet. Nogle patienter kan fx få en alvorlig betændelsesreaktion i kroppen, som kaldes cytokin release syndrome (CRS). Der kan også opstå bivirkninger fra nervesystemet. Derfor skal patienten overvåges tæt under og efter behandlingen.
Kilder:
Axicabtagene ciloleucel (Yescarta) - Diffust storcellet B-cellelymfom, 2. linje
Axicabtagene ciloleucel (Yescarta) - Diffust storcellet B-cellelymfom, 3. linje
Lisocabtagene maraleucel (Breyanzi) - Diffust storcellet B-celle lymfom (DLBCL), 2. linje
Lisocabtagene maraleucel (Breyanzi) - Diffust storcellet B-celle lymfom (DLBCL), 3. linje
Tisagenlecleucel (Kymriah) - Akut lymfatisk leukæmi
Ciltacabtagene autoleucel (Carvykti) - Knoglemarvskræft (RRMM)
Udforsk de andre ATMP’er
Bliv klogere på, hvordan celleterapi og vævsterapi adskiller sig fra genterapi.
Hvad er ATMP?
ATMP står for Advanced Therapy Medicinal Products og er en ny type avanceret medicin, der bruger kroppens egne byggesten – gener, celler og væv – til at reparere eller ændre det, der ikke fungerer.
Det åbner for nye muligheder for at behandle alvorlige sygdomme – også sygdomme, hvor der før var få eller ingen behandlingsmuligheder. Derfor er ATMP ved at ændre måden, vi behandler nogle sygdomme.
