Celleterapi
Celleterapi betyder, at man bruger levende celler som behandling. Cellerne bliver brugt, fordi de kan gøre noget aktivt i kroppen. De kan for eksempel hjælpe kroppen med at reagere på sygdom eller påvirke immunforsvaret.
Celleterapi: når løsningen sidder i cellerne
Celleterapi er behandling med levende celler. Cellerne fungerer som små hjælpere, der bliver sendt ind for at løse en opgave:
De kan dæmpe immunforsvaret, hvis det reagerer for kraftigt eller begynder at angribe kroppen.
De kan hjælpe immunforsvaret med bedre at genkende og bekæmpe sygdom.
De kan hjælpe kroppen med at reparere sig selv – for eksempel ved at sende signaler, der får væv til at hele og fungere bedre igen.
Det særlige er altså, at det er cellernes egen funktion, der er selve behandlingen, og derfor adskiller celleterapi sig fra vævsterapi, hvor cellerne primært bruges til at genopbygge struktur, og fra genterapi, hvor cellerne er genetisk modificerede. Hvis et celleprodukt også er genetisk ændret (som CAR-T), klassificeres det som genterapi, ikke celleterapi.
Celleterapi kan være autolog eller allogen:
• Ved autolog behandling bruger man patientens egne celler.
• Ved allogen behandling kommer cellerne fra en donor.
Sikkerhed og kontrol
Celleterapi er kompleks, fordi lægemidlet består af levende celler. Celler kan være følsomme, og derfor stilles der særlige krav til tid fra cellehøst til opbevaring, temperatur, transport og håndtering.
Celleterapi kræver også særlig behandlingsmæssig opmærksomhed. Når levende celler gives som behandling, kan de påvirke kroppen kraftigt. Derfor gives cellebaserede behandlinger på specialiserede afdelinger, hvor patienten kan overvåges tæt. Et eksempel er CAR-T, der kræver overvågning af, om der sker et kraftigt cellehenfald fra kræftcellerne, som kan påvirke kroppen, eller om CAR-T behandlingen giver neurologiske bivirkninger.
Sådan foregår celleterapi
Mange celleterapier begynder med, at celler bliver taget ud af kroppen. Derefter bliver de bearbejdet, dyrket, udvalgt, aktiveret eller ændret i et laboratorium. Når cellerne er klar, gives de tilbage til patienten, ofte som en infusion i blodet eller direkte i et bestemt væv.
Eksempel på celleterapi
Når donor-celler kan være en mulighed efter transplantation
Efter en organ- eller stamcelletransplantation kan nogle patienter udvikle en sjælden og alvorlig lymfesygdom, som er knyttet til Epstein-Barr-virus (EBV). Her kan donorbaseret T-celleterapi bruges, fordi T-celler kan hjælpe kroppen med at kontrollere virus og de celler, sygdommen rammer.
Cellerne er ikke genetisk modificerede, men udvalgt og dyrket, så de kan genkende EBV-inficerede celler.
Et eksempel er Ebvallo (tabelecleucel), som er godkendt af EMA til voksne og børn fra 2 år med EBV-positiv post-transplant lymfoproliferativ sygdom (PTLD), når sygdommen er vendt tilbage eller ikke har reageret på tidligere behandling. Ebvallo er ikke anbefalet af Medicinrådet til standardbehandling, men Medicinrådet er i gang med en revurdering af Ebvallo.
Udforsk de andre ATMP’er
Læs mere om, hvordan celleterapi og vævsterapi adskiller sig fra genterapi.
Hvad er ATMP?
ATMP står for Advanced Therapy Medicinal Products og er en ny type avanceret medicin, der bruger kroppens egne byggesten – gener, celler og væv – til at reparere eller ændre det, der ikke fungerer.
Det åbner for nye muligheder for at behandle alvorlige sygdomme – også sygdomme, hvor der før var få eller ingen behandlingsmuligheder. Derfor er ATMP ved at ændre måden, vi behandler nogle sygdomme.
