Medicinrådet har anbefalet CAR-T-behandlingen brexu-cel (Tecartus)
3 min læsning
Medicinrådet afviste i januar CAR-T-behandlingen Tecartus. Nu har en aftale, hvor en del af prisen afhænger af behandlingens effekt, banet vej for en anbefaling til patienter med to typer kræft.

Iben Bøgh Nielsen
- ATMP
- Tecartus
- Brexu-cel
Medicinrådet har anbefalet CAR-T-behandlingen brexu-cel (Tecartus) til patienter med:
• Akut lymfatisk leukæmi (ALL) – en type blodkræft
• Mantle celle lymfom (MCL) – en type lymfekræft
• Mantle celle lymfom (MCL) – en type lymfekræft
Det interessante er ikke kun selve behandlingen, men også den særlige aftale bag: En del af prisen afhænger af, hvor godt behandlingen virker.
Hvad er CAR-T-behandling?
Det begynder med patientens egne immunceller. De hentes ud af blodet og sendes til et laboratorium, hvor de får en ny evne: at genkende kræftceller. Derefter føres de tilbage til patienten, hvor de kan finde og angribe kræftcellerne.
En særlig prisaftale gjorde forskellen
Da Medicinrådet vurderede brexu-cel (Tecartus) i januar 2026, blev behandlingen ikke anbefalet. Prisen på behandlingen blev vurderet for høj i forhold til den usikre effekt af behandlingen.
Den 30. september 2026 blev brexu-cel (Tecartus) anbefalet af Medicinrådet på baggrund af en nyt tilbud fra virksomheden om en såkaldt effektbaseret risikodelingsaftale. Det særlige ved aftalen er, at en del af prisen afhænger af behandlingens effekt.
På den måde deler virksomheden og sundhedsvæsenet en del af den økonomiske risiko.
Aftaleforholdene er forhandlet mellem Amgros og Gilead. Herefter har Medicinrådet vurderet, at der samlet set er en rimelig balance mellem behandlingens effekt, pris og risiko. Efter Medicinrådets anbefaling følger et arbejde med den praktiske implementering af den effektbaserede risikodelingsaftale, så brexu-cel (Tecartus) efterfølgende kan gøres tilgængelig for danske patienter.
Læs mere om Tecartus her:
Tecartus
Medicinrådets anbefaling
EMA
Spørgsmål og svar
Hvad er formålet med den effektbaserede risikodelingsaftale?
Aftalen skal håndtere usikkerheden om behandlingens effekt ifht. behandlingens omkostninger. En del af betalingen er betinget af, at et på forhånd defineret klinisk resultat opnås. Dermed deler virksomheden og sundhedsvæsenet den økonomiske risiko.
Hvad er Amgros’ rolle i den effektbaserede risikodelingsaftale?
Amgros forhandler pris og aftalevilkår og indgår aftalen med leverandøren. Det er Medicinrådet, der beslutter, om et lægemiddel skal anbefales som standardbehandling.
Hvad kan Amgros oplyse om aftalen?
Amgros kan beskrive aftaletypen og det overordnede princip bag den effektbaserede risikodeling. Den konkret forhandlede pris, rabatter og kommercielle vilkår er fortrolige.
Hvad er ATMP Danmarks rolle i denne sammenhæng?
ATMP Danmark har ikke været part i prisforhandlingen eller beslutningen om at anbefale behandlingen. ATMP Danmark følger udviklingen inden for avancerede terapier og bidrager til at dele viden og erfaringer om blandt andet implementering på tværs af relevante aktører.
Hvad skal en virksomhed gøre, hvis den ønsker en alternativ aftale?
Virksomheden sender en anmodning om en alternativ aftalemodel til Amgros og Medicinrådet. Amgros vurderer, om aftalen kan fungere i praksis, og går i dialog med virksomheden om den konkrete aftalemodel. Medicinrådet vurderer, om aftalen tilstrækkeligt håndterer de usikkerheder der kan være omkring behandlingen ifht. effekt og omkostningseffektivitet ifbm. vurderingen af behandlingen som standardbehandling i Danmark.
Læs mere her: Alternative aftaler og her: Anmodning om vurdering
Læs mere her: Alternative aftaler og her: Anmodning om vurdering
Hvilke typer alternative aftaler findes der?
Overordnet findes der økonomisk baserede og effektbaserede aftaler. Økonomisk baserede modeller kan for eksempel være pris-volumenmodeller, budgetloftsmodeller og patientinitieringsmodeller. Effektbaserede modeller kobler prisen til behandlingens effekt.
Hvor mange alternative aftaler har Amgros indgået?
Amgros har arbejdet med alternative aftaler siden 2015 og har siden 2021 systematisk fulgt antallet af anmodninger og indgåede aftaler.
Find tallene her: Status på antal anmodninger om alternative aftaler
Jeg har spørgsmål til Amgros’ alternative aftaler. Hvem kan jeg kontakte?
Send en mail til: medicin@amgros.dk